Dette er indlægget som jeg skrev tilbage i 2013…

martinee

Jeg har længe tænkt på at lave dette meget personlige indlæg, jeg synes lidt det er på tide at det kommer nu, det har været utroligt svært for mig…. at jeg nu skal gøre det offentligt på nettet, men har nu besluttet mig for at det ikke er pinligt eller noget jeg skal være flov over, og så må jeg tage de ting der evt. kan blive sagt omkring dette.

Okay, jeg lider af en sygdom som hedder OCD/Angst… OCD betyder – ( obsessive-compulsive disorder), på dansk obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse. Det er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.. 2 – 3% af befolkningen rammes af OCD. Det svarer til ca. 100.000 – 150.000 danskere. Så jeg er langt fra den eneste med sygdommen OCD..
Angst ved de fleste hvad er, men for en god orden skyld, vil jeg lige fortælle hvad det er.. Mit er nok aller mest Panikangst som karakteriseres af voldsomme og uventede panikanfald. Angstanfaldet er oftest kort og intenst. Og det er meget almindeligt at tænkningen handler om at dø, miste kontrollen. De kropslige oplevelser udgøres af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, svimmelhed og underlige fornemmelser i lemmerne.

Som nogle af jer ved, at gik jeg på Frederikshavn handelsskole. Hvilket jeg var rigtig rigtig glad for, jeg stod op kl 05:30 hverdag, for at sidde i bus i en time. Hvor jeg kunne have valgt Aalborg, som er tættere på. Men Frederikshavn handelsskole, fortalte at de havde plads til mig og min sygdom. Det var jo en vildt dejlig situation at man kunne komme til at gå i skole, som normal ung, og prøve at få S.U. Men ligeså snart man tror at noget er godt, bliver det modsatte bevist. Jeg blev smidt ud for noget tid siden, pga mit fravær som min sygdom giver mig, allerede ved anden advarsel, kontaktede jeg skole psykologen, men hun havde ikke tid, fordi hun var på ferie.. Så jeg fik min mor til at få en tid ved lægen, så jeg kunne få noget medicin, som jeg har været imod siden jeg fik stillet min diagnose, men jeg ville denne uddannelse så brændene, så jeg måtte gøre alt hvad jeg kunne, men det er ikke bare lige sådan at få piller, jeg skulle på sygehuset og snakke, men kunne først få en tid engang i April, og det ville være for længe at vente, så vi benyttede os af selvvalgt sygehus, og det blev helt i Silkeborg, hvor jeg kunne komme til lidt hurtigere, jeg nåede at have 1 møde i silkeborg (det kan tage op til flere måneder at få det afgjort) Jeg fik tid i weekenderne for at det skulle gå stærkt. Men inden jeg nåede at kunne gøre noget mere ved det havde skolen smidt mig ud..

Skolen gav mig tilbudet som alle for, nemlig at jeg kunne starte i en helt ny klasse på en frisk, for så ville mit fravær blive nulstillet. Det skal siges, at det ikke ville hjælpe mig på nogen måder, jeg ville bare få det værre.. Nye mennesker, nye lærer, og et kæmpe nederlag. Selv min psykiater fortalte mig at det ikke ville være godt for mig, så ville ikke på nogenmåde kunne tage imod dette tilbud, og der var i alt 33 alm. skole dage tilbage, så kom eksamen, studietur.  Men skolen valgte at stoppe min drøm, om en uddannelse, og var faktisk ret ligeglad med hvordan jeg havde det som person. Så jeg måtte stoppe på skolen, trods at jeg var med i undervisningen, at jeg lå overmiddel i klassen – og måtte ellers få tilsendt billeder fra mine klassekammerater omkring, hvor fed deres studietur var..

Min mor og jeg, tog endda kontakt til undervisningsministeriet, hvor vi faktisk blev ringet op. De sidder normalt med et standard brev til alle, men hun valgte at ringe fordi hun synes det var så menneskelig en sag, hvilket jeg faktisk er ret så enig i. Damen fortalt også at hvis skolen ville, måtte de gerne lade mig fortsætte, hvis bare vi lavede et samarbejde. Men det ville de ikke.

Og for det ikke skal være løgn, går der nu en i min klasse med mere fravær end jeg, og dette er ikke pga nogle sygdom eller lig. Men ganske alm. træthed/pjæk. Men personen er ikke smidt ud, jeg kan kun komme til at føle at dette er en personlig ting, skolen (skolelederen) har imod mig.. Så lige nu er min drøm om at få en hue på, fuldstændig udelukket

.. Frederikshavn handelsskole, har altså ikke plads til elever/unge med en psysisk lidelse, som de ellers så fint giver udtryk for på deres hjemme side, nemlig at der skal være plads til alle… Dette er altså en falsk reklame fra dem, jeg håber ikke andre skal opleve det jeg har været igennem, det er hårdere end man tror. Og hvis jeg skulle have alt med hvad der er sket i denne sag vil det tage flere dage at læse nærmest.

Jeg er nu sikker på at den dør jeg fik smækket i hovedet af Frederikshavn handelsskolen, giver mig en mulighed for at komme til at lave noget, jeg får meget mere ud af. Og jeg håber af hele mit hjerte, at der sidde nogle med en rigtig dårlig smag i munden, over den grimme, dårlige og ikke mindst uretfærdig forskelsbehandling jeg har fået.

Jeg kæmper, og min kamp for at få et normalt liv som andre. Stopper ikke bare!
Er evig taknemlig for jeg har så dejlige familie, der støtter mig! Men ikke mindst min FANTASTISKE mor som har gjort alt for at kæmpe mig tilbage på skolen, trods hendes egne problemer. Kunne ikke have klaret det her uden dig, tusind tak. ♥
husk, giv aldrig op – selvom det er svært!

Som du kan læse har det været meget svært for mig, det har været en laaang sag.
Tak fordi du læste med!
xx Martine